RedShoes Consulting søtter dansk forsvar og beredskab gennem Interforce

RedShoes Consulting er nu officielt medlem af InterForce Danmark – et civilt-militært samarbejde, der styrker Danmarks forsvar, beredskab og samlede robusthed.

Som virksomhed ønsker vi aktivt at støtte dansk forsvar og beredskab gennem InterForce og at bakke op om de medarbejdere, der engagerer sig i Danmarks sikkerhed – både i uniform og i deres civile hverdag.

Medlemskabet er en naturlig forlængelse af vores arbejde med governance, risk & compliance og informationssikkerhed – og af vores samfundsansvar.

Gennem InterForce vil vi bidrage til et tættere samarbejde mellem erhvervsliv, forsvar og beredskab og være med til at skabe gode rammer for dem, der både har en civil og en militær forpligtelse.

Hvorfor støtte InterForce?

I en usikker verden er der mere end nogensinde brug for opbakning til dansk forsvar og beredskab.

Vi står over for voksende menneske- og naturskabte trusler som cyberangreb, fremmede staters angreb på kritisk infrastruktur, mangel på kritiske forsyninger, pandemier og ekstremt vejr.

Når man støtter InterForce, viser man, at man aktivt slutter op om Danmarks sikkerhed og bidrager til samfundets robusthed. Man viser, at man er åben overfor, at ens medarbejdere stiller op i uniform, når der bliver kaldt på dem til uddannelse, øvelse eller indsættelse.

Det viser ikke bare samfundssind. Man yder et uvurderligt bidrag til at styrke Danmarks samlede beredskab. Og man får gladere medarbejdere tilbage. For medarbejderne får lov at trække i uniform, bliver de klogere på sig selv, og de får nye kompetencer fra skarpe situationer. Kompetencer, som man som virksomhed vil få god gavn af.

RedShoes Consulting rådgiver om komplekse udfordringer

Som it-konsulenthus hjælper vi komplekse organisationer med at skabe forandring, der hænger sammen, og virker i praksis. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og governance og tager ansvar hele vejen fra arkitektur og analyse til implementering og drift. Vores arbejde er baseret på 20+ års erfaring fra tidligere store konsulenthuse.

Læs mere om vores ydelser her: https://redshoes.consulting/compliance-raadgivning/  

Hvis du vil vide mere så kontakt enten Klaus H. Sørensen på khs@redshoes.consulting eller Martin J. Ernst på mje@redshoes.consulting.

Klar til at tage næste skridt?

Er du nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe dig videre? Du behøver ikke have alle svarene på plads. Vi tager gerne en uforpligtende snak om dine behov, dine udfordringer eller dine idéer.

Uanset om du står med AI, ERP eller compliance, er vi klar til at lytte, sparre og vise dig, hvordan vi arbejder.