RedShoes Consulting søtter dansk forsvar og beredskab gennem Interforce

RedShoes Consulting søtter dansk forsvar og beredskab gennem Interforce

RedShoes Consulting er nu officielt medlem af InterForce Danmark – et civilt-militært samarbejde, der styrker Danmarks forsvar, beredskab og samlede robusthed.

Som virksomhed ønsker vi aktivt at støtte dansk forsvar og beredskab gennem InterForce og at bakke op om de medarbejdere, der engagerer sig i Danmarks sikkerhed – både i uniform og i deres civile hverdag.

Medlemskabet er en naturlig forlængelse af vores arbejde med governance, risk & compliance og informationssikkerhed – og af vores samfundsansvar.

Gennem InterForce vil vi bidrage til et tættere samarbejde mellem erhvervsliv, forsvar og beredskab og være med til at skabe gode rammer for dem, der både har en civil og en militær forpligtelse.

Hvorfor støtte InterForce?

I en usikker verden er der mere end nogensinde brug for opbakning til dansk forsvar og beredskab.

Vi står over for voksende menneske- og naturskabte trusler som cyberangreb, fremmede staters angreb på kritisk infrastruktur, mangel på kritiske forsyninger, pandemier og ekstremt vejr.

Når man støtter InterForce, viser man, at man aktivt slutter op om Danmarks sikkerhed og bidrager til samfundets robusthed. Man viser, at man er åben overfor, at ens medarbejdere stiller op i uniform, når der bliver kaldt på dem til uddannelse, øvelse eller indsættelse.

Det viser ikke bare samfundssind. Man yder et uvurderligt bidrag til at styrke Danmarks samlede beredskab. Og man får gladere medarbejdere tilbage. For medarbejderne får lov at trække i uniform, bliver de klogere på sig selv, og de får nye kompetencer fra skarpe situationer. Kompetencer, som man som virksomhed vil få god gavn af.

RedShoes Consulting rådgiver om komplekse udfordringer

Som it-konsulenthus hjælper vi komplekse organisationer med at skabe forandring, der hænger sammen, og virker i praksis. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og governance og tager ansvar hele vejen fra arkitektur og analyse til implementering og drift. Vores arbejde er baseret på 20+ års erfaring fra tidligere store konsulenthuse.

Læs mere om vores ydelser her: https://redshoes.consulting/compliance-raadgivning/  

Hvis du vil vide mere så kontakt enten Klaus H. Sørensen på khs@redshoes.consulting

Klar til at tage næste skridt?

Er du nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe dig videre? Du behøver ikke have alle svarene på plads. Vi tager gerne en uforpligtende snak om dine behov, dine udfordringer eller dine idéer.

Uanset om du står med AI, ERP eller compliance, er vi klar til at lytte, sparre og vise dig, hvordan vi arbejder.


Sponsorat FA2000 kvindehold

RedShoes bliver sponsor for FA2000’s kvindeseniorhold

RedShoes støtter kvindefodbolden og bliver sponsor for FA2000’s førstehold

Et værdibaseret samarbejde skal give kvindefodbolden et løft – og flere røde støvler. 

RedShoes Consulting har netop indgået en toårig sponsoraftale med FA 2000’s kvindeseniorhold i Københavnerserien. Aftalen indebærer blandt andet nyt træningstøj med RedShoes-logo og ikke mindst et par røde fodboldstøvler til spillerne.  

Et symbolsk valg, der passer som fod i støvle for RedShoes som den konsulentvirksomhed, der ikke bare har farven rød i navnet, men også ambitionen om at gå forrest og gøre en forskel.

Det her samarbejde handler ikke kun om fodbold. Det handler om at tage ansvar og gå forrest, dér hvor det virkelig betyder noget,” siger Robert Mortensen, stifter og Partner i RedShoes Consulting.

Martin J. Ernst, Ass. Partner i RedShoes Consulting, supplerer og siger, at “Kvindefodbolden er i rivende udvikling, men sponsorerne halter stadig bagefter. Det vil vi gerne være med til at ændre på. Derfor giver det mening for os at støtte et hold, som har både ambitionerne og talentet, men som stadig kæmper for lige vilkår. Sammen tør vi drømme stort.

Et samarbejde med mere end én vinkel

FA 2000 er en af de klubber i Danmark med flest kvindelige medlemmer. Klubben har sat sig for at skabe bedre rammer og muligheder for piger og kvinder i fodbold både på og uden for banen. Det matcher perfekt med RedShoes’ værdisæt og fokus på langsigtet udvikling.  

Vi er i FA 2000 fantastisk glade for Redshoes Consultings partnerskab og for, at RedShoes har øje for pige- og kvindefodboldens potentiale og vores vision ‘fodbold for de fleste og for de bedste’ med transferværdier til andre livsarenaer,” udtaler Per Dahlstrøm, som er formand for FA2000’s pige-/kvindeafdeling. 

Han siger videre, at “Partnerskabet medvirker til den videre udvikling af pige- og kvindefodbolden i FA2000, og til at vi har et attraktivt set up for vores 1. kvindesenior.

Fra røde sko til røde støvler  

Samarbejdet bliver også en anledning til at binde en rød tråd – eller rettere snørebånd – mellem RedShoes’ kernefortælling og klubbens virkelighed. De røde støvler bliver et visuelt og symbolsk udtryk for at stå stærkt, tænke langsigtet og kæmpe for mere end bare sejren i næste kamp.

Vi arbejder hver dag med at få ting til at hænge sammen: strategi, teknologi og mennesker. Det samme gælder i sportens verden. Når vi kan støtte op om nogle, der gør det i praksis, og som endda løber på banen i røde støvler, så gør vi det med stolthed,” siger Søren Anderberg, stifter og Partner i RedShoes Consulting.

Salgsdirektør i RedShoes Consulting, Thomas Ahlburg ser også et stort potentiale i partnerskabet med FA2000’s kvindehold. “Vi ser det her partnerskab som meget mere end et sponsorat. Det er et værdidrevet initiativ, der flugter direkte med vores tilgang til forretning og samfund.

FA2000 arbejder ambitiøst med udviklingen af kvindefodbolden, og det minder os om den tilgang, vi selv har til vores kunder og medarbejdere: det handler om at skabe varig værdi både på og uden for banen. Samtidig er det et spændende tiltag, fordi det åbner for nye samtaler, netværk og relationer,” slutter han.

Ønsker du yderligere information om partnerskabet, kan du kontakte Martin J. Ernst på mail mje@redshoes.consulting.

Læs også nyheden om RedShoes Consultings sponsorat til FA2000’s kvindehold på klubbens hjemmeside: LINK